KulturDebathus Søttrup og

Ældresagen Aars og Farsø invitere til

foredrag med journalist og forfatter Abelone Glahn

 ”Skal du ta’ det hele med dig?”

 Torsdag den 26. september 2024 kl. 16.30
Jernbanegade 36, Hornum

Skal du ta´ det hele med dig?

Gør plads til nyt kapitel i tide! Causerende og informativt foredrag om at flytte fra en gammel landsbyskole og til en storby-toværelses! • Om det svære ved ”at være i tide” • Om at det tager tid at tage afsked • Om at involvere sine voksne børn • Om at komme af med det overflødige på mange forskellige måder • Om når sygdom ændrer alt • Om at finde inspiration til ny bolig, boligform og bofællesskaber Forfatter og journalist Abelone Glahn (67 år) og hendes nu afdøde mand musikeren Peter Abrahamsen, boede og arbejdede i en nedlagt landsbyskole på Nordfalster. Den blev for stor til to mennesker, selv om hver kvadratmeter var i brug. Det tog 5 år fra tanken om at rykke teltpælene op, til der var downsizet, ryddet op, givet væk, smidt ud og fundet nyt. Abelone Glahn fortæller i et muntert toneleje om genvordighederne, fornøjelserne og de følelsesmæssige overvejelser ved denne overgangsfase, som kan være særligt svær for en, der er notorisk samler. Foredraget bygger på hendes personlige erfaringer og krydres med praktiske informationer og mange billeder fra processen, som måske kan inspirere andre til deres flytteforberedelser.

 

Entre foredrag: kr. 80 incl. kaffe og kage

Fællesspisning: 120 kr. pr. person Skal bestilles senest mandag d. 23. september kl. 12.00

Foredrag, kaffe med kage og spisning i alt 200 kr.

 

Billetter bestilles ved at sende en mail til kontakt@kulturhussoettrup.dk